En gruppe elever fra Høng Privatskole blev ramt af planten ved en naturlegeplads. Foto: Shutterstock
Nu advarer Naturstyrelsen om at holde sig fra særligt en af de planter, der vokser vildt i naturen. Det er nemlig højsæson for vild pastinak netop nu, og den gror mange steder i de statslige naturområder.
Det er højsæson for pastinak, der er en skærmplante med gule blomster, som blandt andet vokser i grøfter og skovkanter og langs veje og stier. Den op til to meter høje plante er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom den giftstoffet furanokumarin.
Sådan advarer Naturstyrelsen i en pressemeddelelse mod planten, som vokser relativt frit i den danske natur. Det opdagede elever fra Høng Privatskole, der - under en udflugt til naturlegepladsen ved Høng Skov - kom i kontakt med vild pastinak. En lærer har efterfølgende kontaktet Naturstyrelsen, der ejer naturområdet.
"Vi blev gjort opmærksom på, at vild pastinak vokser ude ved naturlegepladsen. Vi bekæmper ikke normalt vild pastinak, som er temmelig udbredt i naturen. Vi oplyser om dens giftige saft, så folk holder sig fra den, ligesom bjørnekloen. Men den giftige plante er ikke velkommen på en legeplads, hvor vi inviterer børn til at opholde sig. Derfor fjerner vi den ved naturlegepladsen i Høng Skov i dag," siger Jens Peter Simonsen, skovrider ved Naturstyrelsen Midtsjælland.
Sådan ser gul pastinak ud. Foto: Naturstyrelsen
Advarer mod giftig plante
Pastinak sætter en dyb rod og kan derfor få fat i vand dybt nede, så grøn og saftig ser den ud. Lige nu har den skærme med karakteristiske gule blomster. Pastinak kan derfor virke fristende at plukke, men Naturstyrelsen advarer på det kraftigste om, at man lader være.
Pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår. Heldigvis ligner pastinak ikke umiddelbart andre planter i naturen, og den er derfor svær at forveksle med andre vildtvoksende planter.
Når solen skinner skal man passe ekstra meget på, da det er solens stråler, der aktiverer giften, og som kan resultere i et smertefuldt udslæt. Fuldstændig som hvis man får saften af bjørneklo på huden. Heldigvis indeholder saften fra pastinak ikke så meget aktivt giftstof, så reaktionen er ikke så voldsom som ved kontakt med bjørneklo.
Er man uheldig at få saften fra den vilde pastinak på sig, er det vigtigt at skylle huden grundigt med vand.
Derudover skal man undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge efter for at mindske risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med de væskefyldte blærer. Kontakt eventuelt en læge.
