Takkede nej til lottokupon - det fortryder han nok nu
Det er ikke længe siden at et par fra Fredericia blev skilt og under bodelingen kom de også forbi familiens lottokupon. Kvinden tilbød manden at overtage familie-kuponen, men det takkede han nej til. Nu er kvinden millionær, det skriver lokalavisen.dk.
I to måneder gik den nyskilte kvinde i halvtredserne rundt uvidende om, at hun rent faktisk var millionær. Hun troede heller ikke i første omgang på den glædelig besked, som hun fik leveret gennem telefonen af Danske Spils kundecenter.
Den nyslåede millionær havde nemlig ikke været helt nem for Danske Spil at opspore, hun havde nemlig glemt at opdatere sine kontooplysninger.
Troede ikke på det
Da opkaldet kom, var kvinden i første omgang noget mistroisk, og slog flere gange fast over for medarbejderen fra Danske Spil at de altså ikke fik nogle oplysninger af hende. Han bad derfor kvinden selv at bruge sit NemId til at logge ind og tjekke sin saldo og der kunne hun overrasket konstatere at den var god nok - der stod nemlig over en million kroner.
Kvinden fortæller at de i familien har haft en lottokupon i mange mange år. Det er dog også kvinden som selv har betalt kuponen i alt den tid - derfor har hun ikke dårlig samvittighed.
"Jeg spurgte min eksmand, om han ville overtage vores familie-kupon, som vi har spillet igennem mange, mange år, men det takkede han nej til. Det skal siges, at det er mig, der har betalt den alle årene, så jeg har ikke dårlig samvittighed over, at det er mig, der nu beholder gevinsten alene. Og han fik jo tilbuddet," frotæller hun.
Hun overvejer om noget af gevinsten skal bruges på en ny bil.